Op ] Program ] Koncept sælges ] Billeder ] Historien ] Sponsorer ] Shoppen ] Kontakt os ]

             Pressemeddelelse.

Presse 2002 ] [ Presse maj 2003 ] Presse 16.juni 2003 ] Foto ]

 10 år med sand i maskineriet.

Bunkergolf® 1993 – 2003.

 Verdens Største Bunkergolf® fejrer 10 års jubilæum. I 1993 spillede man for første gang på Blokhus strand, dengang var afstanden til ét af hullerne på næsten 1 kilometer. Siden er det blevet til 2 x 9 huller, med flere par 6 huller og kæmpe sandslotte gravet med Bulldozer.

Gennem årene har rigtigt mange forsøgt sig med sandet og strandens lunefulde udfordring. Det er endnu  ikke lykkedes for en eneste golfspiller at vinde begge dage. Spillet på stranden er simpelt hen så meget anderledes end på græsset. Men begge steder gælder det om at bevare overblikket og tænke sig godt om i pressede situationer.

Hullerne på stranden varierer fra lette par 3 huller, til de ekstreme par 6 huller, som er op til 640 meter. Til gengæld er hullerne gulvspande, og det er flere gange set, at en spiller har holet et 40 meter put.

Reglerne består af et specielt Blokhus-strand-regel-sæt. Udgangspunktet er slagspil, havet er rød hazard og tilfældigt vand findes ikke. For at nedsætte omkostningerne til golfbolde og køller der er knækket i vrede, kan et hul købes for 12 slag. Dét har mange måtte benytte sig af gennem de seneste 10 år.

Den 14. og 15. juni 2003 afvikles den klassiske Bunkergolf®, med indledende runde på Blokhus Klit Golf Center lørdag, jubilæumsmiddag lørdag aften og Bunkergolf® søndag morgen meget tidligt.

Inden frokost og præmieoverrækkelse, kan spillerne muntre sig med Tivoligolf, hvor der er alternative måder at spille golf på, det muntre køkken, pinball mv.

Præmiebordet er et kapitel for sig. Det er lykkedes at få flere at de store firmaer med, hvor Canon leverer 2 nye printere, Pioneer en DVD afspiller, og Michelin sender 4 dæk af den dyre slags. Sol og strand sponserer et sommerhus i en hel uge, hvor man stort set frit kan vælge i hele kataloget. Hertil kommer gavekort, vin og golfbolde fra blandt andet Canon. Vinderne får lov til at vælge først, så de kan få det de allermest ønsker sig.

Ny match: Ekstreme Bunkergolf®

Som noget helt nyt, bliver jubilæumsåret brugt til at introducere ”Ekstreme Bunkergolf®”. Her fortsætter man, hvor den klassiske Bunkergolf® stoppede og spiller stranden i fuld længde. Den 28. september 2003 startes i Rødhus eller Løkken afhængig af vinden og hver spiller får nu 72 slag plus deres handicap. Nu gælder det om at komme gennem sanddyngerne, over vandløb, passere de naturlige forhindringer og den spiller som når længst har vundet.

På Bunkergolf.dk kan man se forskellige udregninger for hvor langt man kan komme med et handicap og gennemsnitsslaglængde. Et eksempel kan være hcp. 25 og et gennemsnitsslag på 140 meter. Det bliver til over 15 kilometer, hvis man altså undgår luftslag, korte slag og så de skæve slag. Men det bliver langt og hårdt, selv uden golfudstyr vil det være en lang tur at skulle gå. Til gengæld har man hele dagen til det .

 Hilsen

 Teamet bag Bunkergolf®

Tommy K. Damsgaard
tlf. 40 54 27 20