Op ] Program ] Koncept sælges ] Billeder ] Historien ] Sponsorer ] Shoppen ] Kontakt os ]

             Pressemeddelelse.

Presse 2002 ] Presse maj 2003 ] [ Presse 16.juni 2003 ] Foto ]

Sol og god vind.

16. juni 2003.

 2 dage med strålende solskin, godt humør og rekordlangt hul.

Årets Bunkergolf blev afviklet med gode resultater begge dage, præmier til alle og god mad.
Lørdag blev der spillet 18 huller på Blokhus Klit Golf Center, med nærmest flaget og forplejning på hul 10. Nærmest flaget blev vundet af Steen Christiansen, som kunne klippe af snoren, der var måleenhed. At bolden så lå i bunkeren var kun ekstra spændende og inden for reglerne. Til gengæld var damernes snor kortere, så heldigvis var der præmie i begge rækker.

Søndag morgen stod solen op over klitterne og gav varme til hjælperne, som satte de 9 huller op på stranden. Gulvspandene blev gravet ned og teesteds markeringer sat op, med angivelse af banens længde. Tidligere rekorder blev slået i år, det længste hul nåede op på 670 meter! Scorene var flotte, trods en noget vanskelig strand visse steder. Områder var renset for affald, men dette gav dybe riller som bolden kunne gemme sig i, og vanskeliggjorde slagene meget. Mange slag blev slået i disse riller. Til gengæld var området langs klitterne godt, hård sand efter mange dages regn og ingen løs sand. 50 meter put der endte inden for ½ meter blev observeret.

Hullerne langs vandet blev spænende at spille, da der var en del vand inde på stranden, da blæsten havde presse vandet op og lavet små søer, som golfspillerne skulle over eller udenom. Våde bukser og mistede bolde var resultatet når man ikke kunne holde bolden på den rette vej. Flere gange virkede det som om at havet selv kravlede op efter bolden, når bølgerne skyllede op over stranden og tog bolden med på vejen ud. Så var det med at løbe stærkt, hvis man ikke skulle ud på dybt vand for at spille videre.

Hul 9 var traditionen tro en murbalje fyldt med isterninger og drikkevarer til at udmattede golfspillere. Starten gik kl. 07.00, men de sidste spillere var først inde kl. 11.00, så det er ikke en normal runde man taler om, når man snakker om Bunkergolf®.

Efter selve strandmatchen var der forplejning i form af rundstykker, kage og drikkevarer. Mens de sidste spillere kom i mål, kunne resten fornøje sig med en nyhed. Kroketgolf som er et nyt koncept fra Bunkergolf®. Kroket med golfkøller og bolde, i kæmpemålestok. 30 x 70 meter sandstrand var udlagt til formålet, med vandgrave og små tårne, buer i selvlysende farver og eventyrslotte til at spille igennem.

Præmieoverrækkelsen foregik på en restauration i Blokhus sammen med frokosten. Efter en vindblæst formiddag med flot sol, gav det sig til at regne straks deltagerne forlod Blokhus...

 Hilsen

 Teamet bag Bunkergolf®

Tommy K. Damsgaard
tlf. 40 54 27 20